Kvalifikationer
Stillingen kræver en voksen praktiker, som er fleksibel og resultatorienteret. Du har en praktisk og relevant baggrund, der gør, at du nemt kan sætte dig ind i konkrete problemstillinger, såvel som forretningsmæssige krav. Du har flere års professionel erfaring med rådgivning, design og implementering af komplekse sikkerhedsløsninger.
Det er afgørende for os at du har indgående erfaring med Check Point. Det er yderligere en fordel hvis du er CCSA, CCSE eller CCMA certificeret. Vi forventer du har ambitioner, samt en naturlig interesse i løbende, at udvikle og vedligeholde dine kompetencer i Ezenta.
Erfaring og eventuelle certificeringer indenfor en eller flere af vores øvrige samarbejdspartnere's produkter vil desuden være en fordel.
Som erfaren konsulent leverer du seriøs og ærlig rådgivning. Du kan bevare overblikket i travle perioder, arbejder selvstændigt, analytisk og systematisk. Som person er du grundig, tillidsvækkende og serviceminded, god til at samarbejde- og kommunikere med andre mennesker.
Vi kræver du har ren straffeattest, og forventer desuden, at du kan godkendes af PET på NATO niveau "Hemmeligt". Dette er et ufravigeligt krav fra flere af vores kunder indenfor især finanssektoren, og enkelte offentlige myndigheder.
Vi tilbyder
Som Senior IT sikkerhedskonsulent i Ezenta, kommer du til at indgå i et team af dygtige kolleger, som alle arbejder målrettet med sikkerhed hos flere af de største Danske og internationale virksomheder, offentlige organisationer- og myndigheder.
Du vil komme til at arbejde med markedsledende sikkerhedsløsninger fra primært Check Point. Du skal være med til at analysere, rådgive, designe, implementere og supportere komplekse sikkerhedsløsninger i tæt samarbejde med vores kunder. Endvidere kommer du til at stå for afholdelse af tekniske workshops, uddannelse af driftspersonale samt udarbejdelse af dokumentation.
Vi kan tilbyde dig et job, med høj grad af frihed under ansvar, i en spændende og professionel virksomhed i vækst. Vi lægger stor vægt på den enkeltes trivsel i et uformelt, udfordrende og inspirerende arbejdsmiljø. Vi tilbyder gode udviklingsmuligheder indenfor både personlig- og faglig udvikling, herunder løbende uddannelse og certificeringer.
Med kontorer i Aarhus og Herlev er Ezenta landsdækkende, og din geografiske placering er derfor ikke afgørende.
Vi håber, at ovenstående har vakt din interesse, og glæder os til at modtage din ansøgning med relevante oplysninger. Om Ezenta
Ezenta er en 12 år gammel virksomhed med speciale i rådgivning samt implementering og drift af markedsledende IT-sikkerhedsløsninger.
Ezenta tilbyder alt fra rådgivning og bistand i forbindelse med udarbejdelse og implementering af en sikkerhedspolitik, analyse af virksomhedens konkrete behov, implementering af løsninger til at imødekomme disse behov, og endelig sikre, at disse løsninger udvikles til at imødekomme løbende ændringer i virksomhedens behov.
Se eventuelt vores profilfolder for yderligere informationer om Ezenta.
Ansøgning
Send din ansøgning til Jesper Sobol via e-mail jes@ezenta.com. Har du spørgsmål, er du også velkommen til ringe på tlf. 25 35 15 94.